FAQ


 

Hvem er med?

Alle typer af mennesker mellem 18 og 30 år.

 

Hvordan kommer jeg med?
Du kan henvende dig til DANIO der står for denne side, men det nemmeste er hvis du henvender dig direkte til klubben. Mail adresser til de enkelte klubber kan du finde på det interaktive kort under "Clubs In Denmark". Så får du arrangeret at du kommer med som gæst til et par møder og blot du udviser lidt interesse og engagement vil du på et tidspunkt blive optaget som medlem - typisk efter at have været gæst tre gange.

 

Hvad kræves der?
Aktiv deltagelse i minimum 60 procent af møderne i klubben er et krav.
Engagement i klubben er vigtigt. Det er medlemmerne selv der bestemmer hvad man vil have ud af klubben, da alt arbejde er frivilligt må man huske på at bag hvert eneste arrangement eller møde ligger der et arbejde udført af nogen i klubben. Det er muligt at engagerer sig på klub niveau så vel som, distrikts, nationalt og globalt niveau. Det er op til dig selv.

 

Hvor kan jeg se jeres mødekalender?
Se mødekalenderen her på siden
På vores facebookside http://www.facebook.com/cphrotaract

Når du er blevet medlem får du login til Rotary Danmarks hjemmeside www.rotary.dk, her kan du se mødekalender, medlemsliste og hvad andre klubber har på programmet.

 

Hvad koster det?
Det koster 600 kr. om året, der bliver opkrævet kontingent to gange årligt.

 

Hvad betyder alle forkortelserne
•DANIO = Danish Rotaract Information Organisation

•MDIO = Multi District Information Organisation

•EUCO = European Convention

•Nordact = Nordic Rotaract meeting

•RI = Rotary International

•REM = Rotarace Europe Meeting

•PETS = President Elect Traning Seminar

•DRR = Distriktsrepræsentant

•IR = International repræsentant

•RDS = Rotaract Danmark Seminar

•RYLA = Rotary Youth Leadership Awards

 

Hvad er Rotaract nålen?
Når man bliver optaget som medlem får man udleveret en Rotaract nål som symbol på deres medlemskab. Tanken er at man skal bærer denne nål til møder og Rotaract arrangementer.

 

Hvad er Rotary distrikter?
Rotary er en global organisation og verden er således delt op i zoner og distrikter. Danmark består af 5 distrikter 1440, 1450, 1460, 1470 og 1480. København Rotaract klub ligger i distrikt 1470. For hvert distrikt er der en distrikt repræsentant (DRR), som er en del af DANIO.

 

Hvad er Rotary?
Medlemmer af Rotary (Rotarianere) laver i Danmark et stykke hen ad vejen det samme som Rotaract, ved at mødes i klubber og få foredrag. Der er dog væsentlige forskelle. Rotary er hovedsageligvis for ledere og medlemmerne af Rotary er ældre end medlemmer af Rotaract. Til gengæld kan du være medlem af Rotary hele livet. I Rotary afholdes der møder hver uge, oftest med mad, og ikke som i Rotaract hver 14. dag. Desuden skal man inviteres for at komme med og det koster noget mere at være medlem. Til gengæld er Rotary et helt unikt netværk af ledere fra hele verden. I Danmark er der cirka 11.700 Rotarianere i 272 klubber og på verdensplan er der ca. 1,2 mio. medlemmer i 166 lande. Rotary International har hovedkontor i Evanston, USA.
Rotary er verdenskendt for sit ungdoms-udvekslings-program, for udryddelse af polio i verden og for Rotary Foundation der deler penge ud til støtte af Rotary's humanitære projekter, uddannelses formål samt kulturelle udvekslingsprogrammer. Rotary udvikler ledere. Mange amerikanske præsidenter har været Rotarianere. Endvidere er Rotary verdens største privat finansierede humanitære organisationer.

Rotarianere er oftest meget positive stemt overfor Rotaractere og der ligger mange muligheder i at Rotaract har denne tilknytning til Rotary. Fx er man oftest velkomne til Rotary møder forudsat at man spørger først.


 

 

Besøg København Rotaract!

 

         Kontakt os

 

 

Vi holder sædvanligvis møder tirsdage i ulige uger kl. 19.30

 


 

 

Bliv medlem!