Velkommen PDF Print E-mail

Hvad er København Rotaract?Rotaract

København Rotaract Klub er en klub for unge erhvervsaktive og studerende. Klubben giver basis for personlig udvikling og lederskab for unge af begge køn mellem 18 og 30 år. Klubben er en del af en verdensomspændende ungdomsorganisation under Rotary. Vi er hverken politiske eller religiøse!

Mødetidspunkt og mødeindhold

Klubbens medlemmer og gæster mødes hver tirsdag i ulige uger kl. 19:20, hvor vi besøger virksomheder, ministerier og ambassader samt afholder foredrag ved fremtrædende erhvervsfolk fra såvel multinationale selskaber, internationale organisationer som nystartede småvirksomheder og iværksættere. Klubben afholder også vinsmagning, valgaften, og andre arrangementer af mere social karakter.

Konferencer og arrangementer

Organisationen er verdensomspændende, og der afholdes mange konferencer og arrangementer, som giver den københavnske klub mulighed for at møde andre ligesindede unge på tværs af landegrænserne. For København Rotaract Klub har dette bl.a. betydet rejser til Tyrkiet, Italien, Norge og Frankrig, ligesom udenlandske unge Rotaract medlemmer har besøgt klubben i København.

Formål med klubben

København Rotaract Klub har som formål at fremme og styrke viljen til at tjene andre. Dette er en forudsætning for al god virksomhed og kan anskueliggøres ved, at den enkelte rotaracter opmuntres til at udvikle sit netværk, at være åben for andres meninger og vise forståelse for andres vilkår, at anerkende andres indsats og arbejde, at interessere sig for det omgivende samfund og gøre en humanitær indsats og at virke til gavn for international forståelse. Service Above Self handler således om at tænke ud over sig selv i alle henseender og aspekter.

Medlemmerne

Medlemmerne i København Rotaract Klub repræsenterer et bredt udsnit af danske unge. Medlemmerne er både studerende og unge i erhvervslivet med forskellige professioner, alder og køn. Fællesnævneren er engagement, ambition, udadvendthed og respekt. De spændende foredrag, udenlandsrejser og fester giver gode muligheder for at skabe et netværk, der kan være nyttigt både i dit professionelle og personlige liv. Dette er blot nogle af grundende til, at du skal være medlem. Rotaracts netværk spænder udover den enkelte klub til Rotaract klubber både nationalt og internationalt, og til Rotary, der med sin position i dansk erhvervsliv er en indgang til både gode oplevelser og professionelle udfordringer.

Vil du være gæst?

Alle klubbens medlemmer startede som gæster i klubben. Som gæst får du lejlighed til at deltage i møderne, de mange sociale arrangementer og lære medlemmerne bedre at kende. Med tiden bliver der mulighed for optagelse som medlem.

Kontakt os

Vil du vide mere om København Rotaract Klub, hvor unge erhvervsaktive og studerende mødes i et fælles forum med alle de fordele, som et moderne erhvervs- og samfundsorienteret netværk kan tilbyde, så kontakt vores klubmester på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it .